Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Folketinget har givet regeringen grønt lys til at forhandle med de andre EU-lande om traktaten i næste uge.
I sidste øjeblik valgte et flertal i Europaudvalget at lukke dørene for offentligheden, hvilket fik Socialdemokraternes EU-ordfører Svend Auken op i det røde felt – ikke mindst fordi SF havde taget initiativ til at lukke dørene til det ellers åbne møde med udenrigsminister Per Stig Møller (K).
»Det er et af de største chok i min politiske karriere, at Socialistisk Folkeparti, de radikale og regeringspartierne modsatte sig, at vi åbnede dørene i dag«, siger Svend Auken (S) til politiken.dk.
For åbenhed stemte også Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
De lukkede døre kommer efter, at flere folketingspartier har udtrykt skuffelse over, at regeringen ikke har meddelt sin forhandlingsposition forud for topmødet om en ny traktat i den kommende uge.
Hvad kommer ned i vognen?
Svend Auken undrer sig over, at der ikke har været flere oplysninger om, hvad man har tænkt sig at pille ud af den gamle forfatningstraktat og sætte ind i den gamle.
»Alle varerne er kendt på hylderne, men hvad man kommer ned i indkøbsvognen har været en lukket proces. Også derfor er jeg meget utilfreds med, at mødet blev lukket i dag. Vi har jo intet at skjule, og der kom ingen fortrolige oplysninger frem«, fortsætter Svend Auken.
Pressen og andre tilhørere blev bortvist fra mødet, da talen skulle falde på forhandlingerne om traktaten. Heriblandt Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, som primært var dukket op for at høre debatten om forfatningen.
»Det der er sket i dag er helt i overensstemmelse med hele den lukkede proces indtil nu. Det er et gigantisk skuespil, hvor det handler om at fjerne nogle symboler, så folk tror, at de ikke får det samme som sidst«, skumler Søren Søndergaard.
Væk med smag om superstat
Dermed henviser han til den tyske kansler Angela Merkel, som i går meldte ud, at alt hvad der minder om en europæisk superstat og en EU-grundlov skal ud af den nye traktat. Angela Merkel går bl.a. efter at fjerne omstridte symboler som det fælles flag og den fælles nationalsang.
Udenrigsminister Per Stig Møller understreger, at han var helt indstillet på, at mødet skulle holdes for åbne døre. Det var alene et flertal i Europaudvalget, som besluttede det, fastslår han.
Til gengæld afviser han det som »sludder«, at processen mellem Frankrigs og Hollands nej til traktaten op til nu har været lukket.
»Det er den mest åbne proces, der nogensinde har været – og den længste«, siger Per Stig Møller.
»Der har været konventet, regeringskonferencen, vedtagelse af forfatningstraktaten, en række folketingsdebatter før og efter nej'et. Der har været folkehøringer og nye runder af forhandlinger med formandskaberne«,
Flere informationer bag lukkede døre
SF begrunder sit ønske om lukkethed med, at der er tale om sidste fase af forhandlingerne, og at man som folkevalgt kan få flere detaljer fra ministeren oplyst bag lukkede døre.
»Det er fornuftigt med et lukket møde, når vi skal give mandat på et tidspunkt, hvor der endnu ikke ligger noget på skrift. Og så er det jo ikke mere lukket, når det er de folkevalgte, der deltager i den diskussion«, siger EU-ordfører Anne Grethe Holmsgaard.
Hun tilføjer, at partiernes positioner i traktatspørgsmålet er fuldt kendt. Samtidig er lukkede møder mere effektive, fordi partierne ikke har behov for at positionere sig.
Formål ikke at undgå folkeafstemning
De fem Ja-partier – V, K, S, R og SF – står bag forhandlingsmandatet til regeringen.
Der er blandt andet givet mandat om at være fleksibel i forhandlingerne om det såkaldte charter for fundamentale rettigheder.
Danmark vil umiddelbart gerne bevare chartret, mens lande vil have det helt væk.
Samtidig er der givet mandat til, at Danmark ikke skal gå ind i forhandlingerne med henblik på at undgå en folkeafstemning i Danmark.
»Vi var enige om, at der ikke skal forhandles med det formål at undgå en folkeafstemning, men om at få et godt resultat. Hvis der kommer en folkeafstemning, så tager vi den«, siger europaudvalgets formand Elisabeth Arnold (R).
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
